Fælleslokale i Dahlia Hus
Kort om brug af lokalet
Ved leje af lokalet gælder følgende vilkår:
- Lokalet kan ikke bookes til private arrangementer eller fester.
- Lokalet må bruges til maks. 30 personer.
- Lokalet kan bookes:
- Søndag til torsdag i tidsrummet 08 – 22
- Fredag og lørdag i tidsrummet 08 – 20
- Lokalet skal bookes senest 5 dage inden den ønskede dag af hensyn til bekræftelse og udlevering af kode.
- Ved leje af lokalet er det den person, der er angivet som lejer, der har ansvar for lokalet i lejeperioden. Lokalet må ikke videreudlejes.
Kort om lokalet
Fælleslokalet i Dahlia Hus er indrettet med anretterkøkken, der gør det muligt at afholde arrangementer såsom fællesspisning, smagninger eller lignende mad- og drikkerelaterede aktiviteter. Køkkenet er dog ikke egnet til omfattende madlavning, men kan anvendes til opvarmning og anretning.
Lokalet har direkte og niveaufri adgang fra gaden. Lokalet er beliggende på Torveporten 13 st. 2500 Valby.
Faciliteter
- Anretterkøkken med køle-/fryseskab, opvaskemaskine, ovn og induktionsplader (køkken er ikke egnet til madlavning, men kan anvendes til opvarmning og anretning).
- 3 borde og 30 stole
- Diverse service til 30 personer (se inventarliste nedenfor for samlet oversigt)
- En del af inventaret er genbrug, men det er i god stand
- Handicapvenligt toilet
Medbring selv bl.a. viskestykker, karklud og opvasketabs til køkken samt toiletpapir og håndklæder til toilet.
OBS: Husk at booke lokalet min. 5 døgn inden brug!