Her finder du lejebetingelser for fælleslokaler og gæsteværelser
Husregler & lejebetingelser for
gæsteværelserne
1. Beskrivelse af gæsteværelser
Der er 4 gæsteboliger i alt. 3 stk. 2 personers og 1 stk. 3 personers. I hvert værelse er der en stol, knagerække, spejl, en bænk og lampe.
Fællesarealet indeholder: Fordelingsgang med tekøkken med vask og skabe til rengøringsartikler, Mellemgang til baderum og toilet med vask, spejl og knagerække, Toilet med håndværk spejl og knagerække, Baderum med knagerække.
Værelserne er beliggende: Ingrid Marievej 13, st. th. 2500 Valby. Ejer og udlejer af værelserne er: Grundejerforeningen Grønttorvet.
2. Formål
Formålet med nærværende husorden er at gøre anvendelsen af Grundejerforeningen Grønttorvets gæsteværelser så behagelig som mulig, samt at sikre at gæsteværelserne altid fremstår pænt og ryddeligt både før og efter anvendelse.
Husordenen gælder for alle grundejerforeningens medlemmer og deres beboere (lejere, ejere mm.). Se punkt 4.
3. Anvendelse
Hensigten med gæsteværelserne er at give grundejerforeningens medlemmer og deres beboere rammerne for at have overnattende gæster på besøg på lejebasis. Grundejerforeningens Community Manager har administrationen med udlejningen og giver tilladelse til booking af gæsteværelserne.
Værelserne er til brug for overnatning og kortere ophold ifm. besøg hos beboere på Grønttorvet. Værelserne er således ikke udstyret med hverken TV, musikanlæg, skrivebord eller lignende. Der er hellere ikke køleskab eller køkkenudstyr af nogen art.
Rygning er strengt forbudt i og omkring gæsteværelserne. Rygning på udendørs fællesarealer omkring fælleslokalet er ikke tilladt. Det er lejers ansvar, at dette efterleves. Dyr må ikke medbringes i gæsteværelserne.
Det er ikke tilladt at bruge fællesarealerne i og omkring Spirea Hus – hverken udeareal, tagterrasser eller drivhuse. Alle gæster henvises til at opholde sig hos værten og kun bruge værelserne til korte ophold og overnatning.
Det er ikke tilladt at medbringe husdyr af nogen art i lejligheden eller de enkelte værelser – hverken kortvarigt eller langvarigt.
4. Hvem kan leje
Gæsteboligerne kan kun udlejes til beboere i følgende ejendomme: alene til dem og deres gæster. Gæsteboligerne må ikke lejes på tredjeparts vegne.
- Akeleje Hus
- Astilbe Hus
- Anemone Hus
- Asters Rækkerne
- Astrantia Hus
- Amaryllis Hus
- Dahlia Hus
- Hosta Hus
- Iris Hus
- Verbena Hus
- Fresia Hus
- Geranium Rækkerne
- Hibiscus Hus
- Hortensia Hus
- Kamelia Hus
- Lathyrus Hus
- Ranunkel Hus
- Rhododendron Hus
- Spirea Hus
- Syren Hus
- Røllike Hus
- Primula Hus
- Magnolia Hus
Fraflytter man grundejerforeningen bortfalder bookingen og lejen refunderes – Kontakt Community Manageren for refundering af hele lejen inkl depositum.
5. Leje
Hvis man ønsker at leje et gæsteværelse, skal reservation foretages ved brug af bookingkalenderen. Bookingen kan ikke foretages via email eller fremmøde. Gæsteværelserne kan lejes alle ugens dage.
Indtjekning af gæsteværelset er tidligst kl. 14 og udtjekning er kl. 12
Bookingen skal ske senest 5 døgn før lejestart. Dette er af hensyn til den administrative behandling og programmering af den personlige kode.
Ønsker lejer at annullere booking af gæstebolig, skal dette ske via kontakt til Community Manager. Annullering af booking skal ske så hurtigt som muligt, og senest 14 dage før påbegyndelse af lejeperioden.
Lejen og depositum vil blive tilbagebetalt hurtigst muligt, forventeligt inden for 1,5 måned. I tilfælde af manglende aflysning tilbagebetales lejen ikke.
Værelserne lejes en bestemt dato, som så gælder fra kl. 14 til dagen efter kl. 12. OBS: Det er kun tilladt at booke 7 dage af gangen.
6. Betaling
Leje og depositum betales via kortbetaling. Refundering af leje og depositum sker direkte tilbage på samme kort. Det er ikke muligt at få refunderet til en anden konto eller betale via kontanter eller via kontooverførsel.
Prisen for leje fremgår ved booking.
Depositummet returneres helt eller delvist, afhængigt af eventuelt opståede mangler eller skader der skal dækkes. Depositum refunderes ikke ved overtrædelse af husorden pga. den ekstra administrative behandling.
7. Nøgler og inventar
Adgang til gæsteværelserne sker digitalt med udleveret personlig kode. Koden virker til alle værelser der er booket i det pågældende tidsrum – Således kan en kode godt virke til flere værelserne samtidig hvis der er behov for at leje flere værelser samtidig.
Eventuelle mangler vedr. værelset – herunder rengøring skal oplyses til Community Manageren ved starttidspunkt for leje på mail – gerne med fotos vedhæftet.
Lejer eller lejers gæst skal selv medbringe:
- Sæbe, håndklæder og sengetøj.
Hvis kodesystemet mod forventning ikke virker, skal lejer kontakte Community Manageren. Grundejerforeningen erstatter ikke overnatning andre steder, hvis adgangssystemet ikke virker og lejer ikke kan få adgang til værelset, men refundere naturligvis lejen.
8. Rengøring og oprydning
Den normale rengøring foretages af et rengøringsfirma og værelserne gøres ikke rene efter endt ophold, men efter et nærmere interval. Værelserne og fællesarealerne vil blive rengjort hyppigt, men ikke dagligt. Vi forbeholder derfor os retten til at komme ind og gøre rent på værelset under dit ophold. Nægtelse af adgang er ikke tilladt
SØRG DERFOR FOR AT EFTERLADE VÆRELSET SOM DU SELV ØNSKER AT MODTAGE DET OG FØLG RENGØRINGSTJEKLISTEN:
- Sengene skal være redt
- Affald skal tages med og smides ud i affaldssug
- Der skal være luftet godt ud og vinduerne skal efterfølgende være lukket
- Varmen skal sættes til maksimalt 20 grader
- Gulvet skal fejes og vaskes
9. Musik og adfærd
Gæster skal udvise hensyn til naboer og beboere i området. Der må ikke holdes fester eller sociale sammenkomster af nogen art på værelserne.
Det er ikke tilladt at spille musik på nogen tidspunkter og samtaler skal foregå i et afdæmpet niveau så det ikke genere andre gæster
Hvis støj eller adfærd påtales af andre beboere, har lejer ansvaret for, at der udvises den nødvendige hensyntagen og depositum kan inddrages jf. pkt. 6. Det er lejers ansvar at gæster efterlever husordenen. Lejer af gæsteværelserne skal efterkomme et eventuelt påbud fra Ejerforeningen. Lejer er ansvarlig og erstatningspligtig for skader, der måtte forvoldes som følge af vedkommendes gæsters og egen adfærd. Opståede skader skal oplyses til Community Manageren snarest muligt.
10. Affald
Bortskaffelse af affald fra værelserne skal tømmes i affaldssuget beliggende i gården.
Husorden & lejebetingelser for fælleslokalerne på Grønttorvet
1. Lokaler og inventar
Følgende lokaler kan lånes:
- Verbena Hus – max 50 personer:
- Te-køkken
- Åbningstider:
- Mandag-torsdag 8-20
- Fredag-søndag: 10-17
- Iris Hus – max 30 personer
- Anretterkøkken til opvarmning og anretning af mad, komfur/kogeplade, ovn, køle-/fryseskab og opvaskemaskine
- Åbningstider:
- Mandag-torsdag 8-22
- Fredag-søndag: 10-17
- Dahlia Hus – max 30 personer
- Anretterkøkken til opvarmning og anretning af mad, komfur/kogeplade, ovn, køle-/fryseskab og opvaskemaskine
- Åbningstider:
- Mandag-torsdag 8-22
- Fredag-søndag: 10-17
- Rhododendron Hus – max 30 personer
- Te-køkken med el-kedel, kaffemaskine, køleskab og
- Åbningstider:
- Mandag-torsdag 8-22
- Fredag-søndag: 10-17
- Skuret i Grønttorvsparken (kun adgang med nøgle som udleveres af Community Manageren)
- Vand og stikkontakt inde og ude
- Åbningstider:
- Mandag-torsdag 8-20
- Fredag-søndag: 10-17
Der findes borde, stole og diverse service i lokalerne.
Vær opmærksom på, at der ikke forefindes duge, karklude, viskestykker, håndklæder, køkkenrulle, stanniol, bagepapir og lignende – medbring selv dette.
2. Generelt
Lokalerne kan bookes alle dage via den online platform.
For at være låntager af lokalerne skal man være bosiddende på Grønttorvet og myndig. Aktiviteter i fælleslokalerne skal være åbne for, og annonceres til, beboere på Grønttorvet. Lokalerne må ikke bruges til kommercielle formål.
Lokalerne kan benyttes til arrangementer eller aktiviteter/klubber med brugerbetaling. Se afsnittet “Lejebeløb” for vilkår.
Klubber/aktiviteter der ønsker en eller flere faste ugentlige tider kan booke et halvt år frem af gangen.
Der må gerne bookes undervisere/foredragsholdere og lignende udefra, men det skal altid være en beboer på Grønttorvet, der er tovholder på aktiviteten.
3. Private arrangementer
Fælleslokalerne må ikke bruges til private/lukkede arrangementer eller fester.
I forbindelse med private arrangementer henvises til Plads23, Cuisine et Florie, Cakes & Friends.
4. Ordensregler
I tilknytning til den gældende husorden for Iris Hus, Verbena Hus, Dahlia Hus samt Rhododendron Hus skal følgende ordensregler overholdes ved lån af lokalerne:
- Rygning er ikke tilladt
- Borde og stole må ikke tages med udenfor
- Vinduer og døre skal være lukkede efter 20.00
- Der må ikke spilles høj musik i lokalerne
5. Udlejer
Aftale om lån af ovenstående lokaler indgås med Grundejerforeningen Grønttorvet, CVR nr. 38 86 83 65. Spørgsmål vedr ovenstående lokaler kan rettes til community@groenttorvet.dk
6. Låntagers ansvar
Såfremt der ved brug af lokalerne er sket ødelæggelser, som ikke skyldes sædvanligt slid og ælde, herunder bl.a., og ikke udtømmende: Køkkenudstyr, service, andet løsøre, inventar, borde, stole mv. er låntager erstatningspligtig for de ødelagte genstande. Eventuel erstatning for beskadiget service, inventar mm. fastsættes af Grundejerforeningen med udgangspunkt i nyanskaffelsesprisen.
7. Udbedring af skader
Udbedring af eventuelle skader i lokalerne må alene foretages på foranledning af Grundejerforeningen.
8. Booking
Booking af lokalerne kan alene foretages elektronisk via bookingsiden https://groenttorvet-lokaler.dk/ eller ved henvendelse til Comunity Manageren på community@groenttorvet.dk
9. Lejebeløb
Det er som udgangspunkt gratis at låne lokalerne idet, der er tale om fælles beboeraktiviteter og ikke private arrangementer. Gratis lån af lokalerne forudsætter, at beboerne rengør lokalerne efter brug og overholder betingelserne for lån af lokalet.
Er der tale om hold eller aktiviteter med brugerbetaling, hvor der udbetales løn til underviser/lærer el. lign skal 25% af bruttoindtægterne udbetales til Grundejerforeningen med henblik på at kunne fortsætte de gode initiativer og fællesskabende aktiviteter for fremadrettet.
10. Adgangskoder
Adgangskode til lokalet udleveres af Community Manageren pr mail i forbindelse med bookingen. Lokalet skal reserveres 5 hverdage før brug for at sikre, at koden kan nå at blive udleveret. Der gøres opmærksom på, at koden er personlig, og at systemet lagrer oplysninger om, hvor og hvornår koden er anvendt.
Koden virker kun i det bookede tidsrum.
11. Lokalet efterlades / rengøring
De lånte lokaler skal efterlades i opryddet og rengjort stand og som du selv gerne vil modtage det. Ved aflevering af lokalerne forventes som minimum følgende:
- at der er ryddet op i lokalet og gjort rent i hele lokalet toiletter
- at al brugt service er sat i opvaskemaskinen og denne er sat i gang
- at vinduer og døre lukkes og låses samt at lys slukkes
- at affald er båret ud i affaldscontainer/kastet i skraldesug
- at tomme flasker/dåser og anden emballage er bortskaffet – også hvis der skulle stå noget uden for lokalet
12. Sanktion
Såfremt ovenstående lånebetingelser ikke overholdes, kan det medføre karantæne fra at låne lokalerne fremadrettet.
13. Persondatapolitik
Vi behandler dine personfølsomme data under hensyn til gældende lovgivning.